Forskellig data i Adwords og Analytics

Det kan virke misvisende, når to af Googles værktøjer viser vidt forskellige resultater. Men det er der faktisk flere gode grunde til. Vi har spurgt Google til råds og vil selvfølgelig gerne dele svaret med dig.

Flere sider af samme sag

Hos Green.Click ser vi oftere og oftere, at vores specialister modtager forskellige konverteringsdata fra Google Ads (AdWords) og Analytics. Men hvilket tal skal man så stole på?

Først og fremmest er det både helt normalt og faktisk også forventet, at Analytics og Google Ads vil give forskellige data. Det skyldes, at de to værktøjer bruger forskellige målemetoder og teknologier. Den primære forskel er, at Google Ads måler en konvertering den dag, kunden klikker på annoncen. Analytics måler derimod konverteringen den dag, den reelt set finder sted. Hvis en kunde eksempelvis klikker på din annonce om fredagen, men først køber dit produkt om søndagen, vil konverteringen ifølge Google Ads ske fredag, men ifølge Analytics vil konverteringen først finde sted søndag.

Især ved produkter som kræver lidt længere betænkningstid inden køb, kan man se stor forskel. Hvis dine kunder typisk har en hurtig beslutningsproces, er det måske ikke så stort et problem for dig.

Men forskellen i dataen er egentlig bare et udtryk for forskellige måder at måle på. 

 

Forskel i AdWords og Analytics data

 

Indflydelse på konverteringsdata

Men selv hvis dine produkter ofte bliver købt samme dag, der bliver klikket på din Google Ads annonce, kan du stadig få forskellige konverteringsdata. Både Ads og Analytics er værktøjer med et utal af muligheder, og derfor er der også flere andre faktorer, der kan spille ind. Her kan blandt andet nævnes:

 

  • Hvis brugeren forlader din side inden Analytics koden loades, bliver klikket registreret, men det gør besøget ikke.
  • Hvis din Ads konto har ugyldig trafik, får du krediteret pengene, men klikkene bliver stadig registrerede.
  • I Ads kan flere salg tælles som ét klik, hvis kunden køber endnu et produkt inden for kort tid.
  • Nogle konverteringshandlinger (eksempelvis opkald) er pt. ikke tilgængelige i Analytics og kan derfor kun spores via Ads.

 

Hvilken betydning har det?

Der er altså flere forskellige grunde, til at Ads og Analytics viser forskellige konverteringsdata. Men det gør ikke resultaterne utroværdige – tværtimod. Det er udelukkende et udtryk for, at værktøjerne anvender forskellige teknologier, og derfor er det ikke altid muligt at sammenligne data fra Ads og Analytics direkte.

Find ud af om vi er det rette match for din virksomhed

Skriv dig op og bliv kontaktet - så tager vi en helt uforpligtende dialog.