Facebook fjerner relevans…

Af Social Media Specialist, Mads Søndberg

Fra 30 april 2019 bliver Facebooks nuværende relevansscore system skiftet ud med et nyt. Relevansscore, som vi kender den i dag, erstattes af Quality Ranking, Engagement Rate Ranking og Conversion Rate Ranking

Relevansscore forsvinder fra Facebook i den form, som vi kender den i dag. De nye ranking parametre skal være med til at gøre det mere gennemskueligt, hvordan ens annoncer performer og hvad der kan gøres, for at optimere dem. Relevansscore har tidligere været meget udskældt for sine ikke altid gennemskuelig parametre.

Quality Ranking

Quality Ranking, som er den nye ranking, fortæller hvor relevant, eller af hvor god kvalitet, dine Facebook annoncer er. Du bedømmes på baggrund af feedbacken på dine annoncer. Den feedback, som kommer på dine annoncer bliver herefter sammenlignet med andre annoncer, der henvender sig til samme målgruppe.

Hvis dine annoncer ikke lever op til de forventninger eller målsætninger, du har sat på kampagnen, så kan du bruge Quality Ranking til at optimere dine annoncer. Quality Ranking skal ikke ses alene, men skal holdes sammen med Conversion Rate Ranking.

Engagement Rate Ranking

Engagement Rate Ranking afspejler dine annoncers ydeevne i annonceauktionen, samt hvor god din annonce er til at få post engagement, samt post-click experience. Her holdes der øje med, hvor ofte din annonce får likes, kommentarer, delinger eller klik i forhold til andre annoncer, som indgår i auktionen mod samme målgruppe. Der kigges også på, hvor ofte folk klikker på billedet eller går videre til Instant Experience i din annonce.

Har du en dårlig ranking, så kan det være der skal ses på, om annoncen kan laves mere relevant for din målgruppe med anden tekst, creative eller landingpage. Det hele handler om A/B tests.

OBS: Engagement Rate Ranking er ikke tilgængelig, hvis din kampagnemålsætning er følgende: Kendskab til brand, eksponeringer, rækkevidde eller mod brugerdefinerede konverteringer (custom conversions).

Conversion Rate Ranking

Conversion Rate Ranking estimerer, hvor sandsynligt det er, at brugeren gennemfører en konvertering efter de har været i berøring med din annonce. Dine annoncer bliver sammenlignet med andre annoncer, som indgår i auktionen mod samme målgruppe.

Hvis du har en Conversion Rate Ranking på Under gennemsnittet (nederste 20% af alle annoncer), så betyder det, at din annonce er dårligere end den nederste del af annoncerne, som har samme optimeringsmål og som indgår i auktionen mod samme målgruppe som din. Samtidig betyder det også, at 80% af alle andre annoncer er bedre end dine.

Hvordan bliver man bedømt?

Alle ovenstående rankings bliver bedømt ud fra nedenstående scoreboard:

  • Over gennemsnittet
  • Gennemsnitligt
  • Under gennemsnittet (nederste 35% af alle annoncer)
  • Under gennemsnittet (nederste 20% af alle annoncer)
  • Under gennemsnittet (nederste 10% af alle annoncer)

Fælles for alle rankings er, at de kun er tilgængelige ved over 500 eksponeringer pr. annonce. Samtidig bliver hver ranking sat ud fra estimeret performance mod annoncer, som har samme kampagnemålsætning og som indgår i auktionen om den samme målgruppe.

Det er altid nemmest at optimere på de lavthængende frugter først. Dvs det er nemmere, at komme fra “under gennemsnittet” til “over gennemsnittet”. Derfor anbefales det også fra Facebooks side, at du fokuserer på at optimere de dårligste af dine annoncer først.

En ranking kan ikke stå alene. Du skal altid lave en sammenligning over alle 3 rankings. Det betyder, at hvis din Quality Ranking og Engagement rate Ranking er over gennemsnittet, men din Conversion Rate Ranking er under gennemsnittet (nederste 20%), så har du nogle rigtig gode annoncer, som er relevante for din målgruppe, men de konvertere bare ikke. Herved vil du eventuelt skulle optimere på din landingsside eller skifte konverteringsmål for din kampagne.

Som altid er vi gerne behjælpelige, når det gælder din annoncering på Facebook. Har du spørgsmål til rankingparametrene eller andet, så kontakt os på 70 230 540 eller support@greenclickmedia.dk.

Find ud af om vi er det rette match for din virksomhed

Skriv dig op og bliv kontaktet - så tager vi en helt uforpligtende dialog.