Nye muligheder for Facebook annoncering? Vores ekspert finder dem i San Francisco

Green.Clicks Facebook Specialist Mads Søndberg, deltager lige nu i Facebook Global Partner Summit i San Francisco. Det er årets største partner event, hvor Facebook blandt andet fortæller om deres nye produkter og virksomheders mulighed for vækst med Facebook og Instagram.

Facebook Global Partner Summit 2017

Den 2. oktober rejser Mads Søndberg tværs over atlanten for at deltage i konferencen for Facebooks udvalgte partnere. Her har han bl.a sat sig for at finde ud af, hvilke planer Facebook har om at konkurrere med de store søgemaskiner og Youtube samt hvilke planer, der ellers er for annoncering på Facebook i fremtiden.

Facebook-strategi og automatiseringsværktøjer

For at Facebookannoncering skal skabe størst muligt afkast, er der mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed. Selv med den erfaring og viden vi har, er det stadig nødvendigt at teste en masse, for at finde den strategi, der virker bedst for lige præcis den givne annonce. Jo mere viden vi har, jo større er chancerne for, at vi rammer rigtigt med annoncerne og dermed skaber resultater for vores kunder. Om dette siger Mads Søndberg:

“Da Green.Click specialiserer sig inden for kæder og franchises samt webshops, ønsker vi selvfølgelig også at optimere vores indsats på Facebook inden for disse områder. Jeg håber at blive endnu klogere på, hvordan vi skaber de bedste og billigste resultater til vores kunder.”

Udover dette nævner Mads Søndberg også, at han ser frem til at få ny viden om automatiserings- og rapporteringsværktøjer. Et automatiseringsværktøj kan selv optimere i kampagnerne, så de performer bedre, samtidig med at vi bruger vores ekspertise på området. Rapporteringsværktøjer sørger for bedre rapportering omkring annoncernes performance. At have de rette værktøjer til rådighed gavner kundernes annoncer og sørger for, at vores kunder får mest mulig værdi for deres penge.

Viden om Facebook er vejen til resultater

Konferencen er et samlingssted for ekspertviden, og derfor det oplagte sted at tage hen, når man ønsker at være med helt fremme. Deltagelsen er dermed også en måde at holde fingeren på pulsen, når det kommer til den udvikling, der konstant sker på Facebooks platforme. Mads Søndberg fortæller:

“Jeg håber først og fremmest, at finde ud hvad, der sker med Facebook og Instagram de næste par år. Der går både rygter om, at Facebook vil til at fungere som søgemaskine, at de ønsker at konkurrere med Youtube, og at det bliver muligt at drive webshop direkte fra Facebook”

Det er selvfølgelig noget vi ser frem til at følge op på, når vi kommer hjem fra San Francisco. Ikke mindst fordi Facebook, ligesom sine konkurrenter, generelt ikke er kendt for at være åbne omkring deres fremtidsplaner. Derfor er det altid spændende at få et eksklusivt indblik, når de melder nye tiltag ud og deler ud af sin erfaring.

Her på bloggen holder vi jer opdateret på den nyeste viden og de bedste tips fra Facebook Global Partner Summit, så snart vi er tilbage på kontoret igen. Indtil videre kan du læse mere om mulighederne med Facebook annoncering her.

Lad os styrke din online position!

Få et tilbud på telefon 70 230 540