Facebook lytter til nordjyske interesser

Facebook er i den seneste tid i dén grad begyndt at kommunikere med endnu større ærlighed og i øjenhøjde med sine annoncører og brugere. Virksomheden beskytter også i langt højere grad dem der benytter platformen.

Samtidig er milliardvirksomheden interesseret i at lytte og finde ud af, hvad det er for nogle udfordringer deres kunder står overfor, så platformen kan forbedres.

Facebooks åbenhed og fokus på brugerne betyder også, at de rækker ud til nogle af deres samarbejdspartnere. Det gør de blandt andet for at undersøge, hvordan de og partnerne bedre kan hjælpe hinanden på tværs samt skabe vækst og bedre resultater for annoncørerne.

En af de virksomheder Facebook er i kontakt med, er Green.Click, som i løbet af det seneste år har arbejdet aktivt med Facebook annoncering for forskellige virksomheder. Det har ført til at en repræsentant fra Facebook mødtes med blandt andet Green.Clicks Facebook Specialist Mads Søndberg for at udveksle erfaringer omkring Facebook fredag d. 4. maj.

Erfaring med Facebook

En af de erfaringer Mads Søndberg har gjort sig i sin tid som Facebook Specialist er blandt andet, at udover at være danskernes foretrukne sociale medie, så er Facebook også blevet én af de vigtigste annonceringsplatforme. Her er det alt fra vinduespudseren til den store butikskæde, der annoncerer på Facebook fordi det er blevet allemandseje.

I den forbindelse udtaler Mads Søndberg: “Facebook er et medie, som ofte bliver brugt når man slapper af. Derfor er paraderne også nede, hvilket gør det nemmere at komme igennem med et budskab”.

På den anden side er nogle af udfordringerne, at der samtidig er kommet væsentligt flere annoncører til, hvilket har skabt større konkurrence. Og så har Facebooks algoritmeændringer gjort, at de almindelige opslag fra virksomheder får færre og færre visninger. Det gør det nærmest nødvendigt at benytte betalt annoncering, hvis man ønsker synlighed på Facebook. “Det er også den udvikling vi ser hos vores kunder” fortæller Mads Søndberg og tilføjer at størstedelen af Green.Clicks mest succesfulde kunder udover annoncering på Google også annoncerer på Facebook.

 

Facebook nyheder

Som altid er der også lige nu nye tiltag på vej fra Facebook. Blandt andet forventer Facebook at ansætte 20.000 medarbejdere i løbet af 2018 til såkaldt “content review”, hvor de sørger for at blokere upassende indhold. Det hænger igen godt sammen med deres øvrige tiltag, der har til formål at beskytte deres brugere. Udover det bliver der også tilføjet en funktion til at faktatjekke for fake news, for at rydde op i nogle af de falske nyheder, der florerer.

I tillæg til det forklarer Mads Søndberg, at brugere også får mulighed for at slette al den information, Facebook løbende har samlet op om dem. Det kommer til at ske i form af et Clear History værktøj, der gør det muligt som bruger, at slette ens historik. Det gælder blandt andet det, man har klikket på og de websites man har besøgt, for at værne om den enkeltes privatliv.

Alt i alt bliver der dermed taget forskellige skridt mod større hensyn til brugeren hos Facebook. Det kommer selvfølgelig til at betyde, at brugeren får større chance for selv at styre de informationer, der bliver samlet op om dem. Men samtidig kan det også blive en udfordring for annoncører, hvis et stort antal brugere vælger, at de ikke længere vil dele deres oplysninger. Her kan risikoen være, at den enkelte bruger vil få vist mere irelevant indhold, fordi det ikke længere er tilpasset den enkelte. Der er derfor god chance for, at det kun bliver en overgangsperiode, hvor brugerne vælger at slette deres historik, hvorefter de vender tilbage til at beholde historikken til gengæld for at få vist annoncer der er relevante.

Find ud af om vi er det rette match for din virksomhed

Skriv dig op og bliv kontaktet - så tager vi en helt uforpligtende dialog.