Udvalgte Google Partnere mødes i New York
27. september

Google har inviteret os til et eksklusivt event i New York for de hurtigst voksende Google Partnere i verden. Det er vi naturligvis meget beærede og stolte over.

Google Executive Council

Til eventet Executive Partner Council, kommer der omkring 110 virksomheder, som er de Google Partnere, der på verdensplan oplever størst vækst i deres virksomhed. Eventet løber af stablen d. 27. september 2017.

Til eventet har vi mulighed for at indgå i dialog og udveksle erfaringer med andre virksomheder, som står overfor nogle af de samme vækstmuligheder, som vi gør. Her kan vi lære af de mange tilgange til markedsføringen og blive inspireret til at tænke nyt for fortsat at optimere produktet til vores kunder. Videre præsenterer Google deres 2020 Vision, hvilket vi i høj grad ser frem til og forventer blandt andet indeholder emner som machine learning og de mange muligheder, der ligger i automatisering af flere dele af markedsføringen.

Vi tror på, at vi kun kan være med helt fremme ved løbende at holde os opdaterede og ved at være i dialog med andre succesfulde virksomheder i branchen, som Google, men også de øvrige Google Partner virksomheder.

Kenneth Jørgensen, partner hos Green.Click, udtaler om eventet:

“Vi er naturligvis meget glade for igen i år at være inviteret til eventet, fordi det viser, at vi er blandt de Google Partnere, som er højst vækstende i hele verden. Det er et godt event, hvor de mest ambitiøse virksomheder kan høste af hinandens vækststrategier og hvor vi kan udveksle erfaringer til gavn for kunderne”

Når vi kommer tilbage fra New York, deler vi selvfølgelig gerne noget af den viden og de nyheder, vi får fra Google, og håber det kan være med til at udvikle din online markedsføring.

Hvad får Google ud af det?

Google Summit er selvfølgelig en unik mulighed for at få insights direkte fra Google samt for at dele erfaring. Men derudover er det også Googles mulighed for at “plukke” de bedste af deres partnere fra hele verden for viden, så de selv kan forbedre deres produkter.

Google benytter nemlig også lejligheden til at undersøge, hvordan vi og de øvrige virksomheder bruger deres produkter. Ved at lytte til os som kunder, kan Google udvikle og forbedre deres nuværende produkter. Videre er det en måde for Google at sætte endnu mere fokus og skub på udviklingen af websites generelt. Det gør de for at bidrage til at sikre, at søgemaskine-giganten fortsat kan udvikle sig. Google er nemlig afhængig af at de websites, der ligger på internettet bliver bedre og bedre. Jo bedre de websites Google viser for sine brugere er, jo bedre produkter har Google også mulighed for at udvikle og sælge.

Her kan de netop bruge os partnere til at føre deres ambitioner og idéer videre ud til website-ejerne. Én af måderne de gjorde det på sidste år, var ved at understrege vigtigheden af mobilvenlige websites. Det tog vi selvfølgelig med tilbage til vores kunder, og vi hjælper dermed også Google ved at løfte barren for kvaliteten af vores kunders websites.

Green.Clicks stærke samarbejde med Google

Green.Click har gennem årene opbygget et meget stærkt samarbejde med Google. Vi har arbejdet hårdt på at blive eksperter i Googles produkter for at kunne hjælpe vores kunder med at skabe en optimeret og tidssvarende online markedsføring. Her har det tætte samarbejde med Google, vores dygtige specialister og vores lyst til fortsat at blive inspireret og lære nyt, gjort, at vi nu er en af de hurtigst voksende Google Partner virksomheder. Det er et kvalitetsstempel fra Google, som vi er meget glade for at kunne vise vores kunder.

Lad os styrke din online position!

Få et tilbud på telefon 70 230 540