Guide til billedstørrelser på Facebook

Har du også svært ved at finde rundt i billeder og pixelstørrelser på Facebook? Et uskarpt, pixeleret eller forkert beskåret billede kan give et uprofessionelt indtryk og klæder ingen virksomheders Facebookprofil. Læs derfor med i vores guide til at finde de rette billedstørrelser på Facebook og få en knivskarp online identitet.

Billedstørrelser til Facebook

Af Facebook Specialist Mads Søndberg

Størrelser på billeder til Facebook

Hvis du er marketingansvarlig har du formentlig både ansvarlig for virksomhedens Facebookprofil, hvor du både skal uploade billeder til virksomhedssiden, jeres interne Facebookgruppe og naturligvis de annoncer, I har på mediet. Der findes én størrelse til virksomhedens side, en anden størrelse til billedannoncer og en helt tredje til coverbilledet i Facebookgrupper. Har du til tider også svært ved at finde hoved og hale i det? Så kan du i blogindlægget her få en oversigt over de optimale billedstørrelser til de forskellige formater på Facebook. 

 

Pixels indflydelse på billedkvaliteten

Billedstørrelsen angives i pixels, der vises i bredde x højde – en billedstørrelse på 820 x 312 pixels angiver altså, at billedet skal være 820 pixels i bredden og 312 pixels i højden. Størrelsen på billedet kan ændres i Photoshop, men også i andre mere simple billedredigeringsprogrammer. Det kræver blot, at du i beskæringsværktøjet kan vælge, hvilket antal pixels, du vil beskære billedet i.

Som udgangspunkt kan et billede altid beskæres til et mindre antal pixel, uden at det skader billedkvaliteten. Udfordringen kan være at beskære billedet til det rette format, uden at miste vigtige detaljer i det. Hvis billedet har færre pixels, kan det blive uskarpt, når du forstørrer det.

Guide til billedstørrelser på Facebook

Udfordringen er ikke at beskære et billede. Det er nærmere de mange forskellige dimensioner, som Facebook ønsker deres billeder skal have, der kan forvirre. Vi har derfor listet størrelser som kan benyttes til de forskellige typer af billeder op her:

 

  • Coverbillede til virksomhedens Facebookside: 820 x 312 px
  • Coverbillede til grupper: 820 x 428 px
  • Coverbillede til privat profil: 851 x 310 px
  • Profilbilleder: 180 x 180 px
  • Facebookevent: 500 x 262 px
  • Almindelig billedannonce: 1200 x 628 px
  • Highlighted annonce: 1200 x 1800 px

 

Husk på, at der er forskel på visningen af billeder på de forskellige enheder. Hvis du følger Facebooks anbefalinger, komprimeres billedet automatisk, så de også tager sig bedst muligt ud på tablets og mobiler. Facebook anbefaler, at uploade billeder i den højst mulige opløsning. Der er ingen maksimumgrænse, når det kommer til opløsning, og en høj opløsning sammen med det rette format sikrer dig, at billedet beholder den bedst mulige kvalitet.

 

Skær ned for teksten på dine annoncebilleder

At have styr på formatet er ikke det eneste, der tæller – i hvert fald ikke når det handler om billeder til virksomhedens Facebook-annoncer. Nogle kreative annoncører vælger at lave en stor tekst henover annoncebilledet for at fange de potentielle kunders opmærksomhed. Denne form for kreativitet bliver dog straffet af Facebook, der har valgt at billedteksten ikke må fylde mere end 20% af billedet. Hvis teksten fylder mere, bliver dine annoncer vist færre gange, og du betaler dermed mere pr. visning. Du kan i værste tilfælde risikere, at dine annoncer slet ikke bliver vist. Hvis du har oprettet en karrusel med flere billeder, kan for meget tekst på ét billede gøre, at hele karrusellen ikke bliver vist.

Løsningen er enten at gøre tekststørrelsen mindre eller skrive så lidt tekst som muligt på selve billedet. Facebook foretrækker, at der slet ingen tekst er på billedet, men at al tekst er skrevet i brødteksten, der hører til annoncen. Hvis du er i tvivl, om der er for meget tekst på billedet, kan du oploade dit billede og tjekke det i Facebooks tekstoverlejringsværktøj.

 

Husk den rette filtype

Udover at have styr på pixels og teksten, er der også andre faktorer, du med fordel kan tage højde for, når du uploader dine billeder. Billedet til Facebook skal gemmes i jpg eller png format. Det skal beskæres i format 16:9 eller 9:16 og bør gemmes i farveprofilen sRGB, for at sikre at farverne forbliver så tætte på originalbilledet som muligt.

Vi håber, at du nu er klædt på til at uploade skarpe billeder, der kan forbedre virksomhedens online identitet. Som en hjælp har vi samlet alle vigtige tal og tekniske aspekter i en guide, som du kan hente her:

 

Billedstørrelser til Facebook
HENT GUIDE TIL FACEBOOK BILLEDSTØRRELSER

Lad os styrke din online position!

Få et tilbud på telefon 70 230 540