Guide til videostørrelser på Facebook og Instagram

Af Anders Storm Schmidt, Social Media Specialist

Som annoncør der bruger video i sin markedsføring, så anbefaler Facebook at du designer dine videoer til mobilvisninger. Det handler om at dække så stor en del af skærmen som muligt, for at give den bedst mulige oplevelse og for at tiltrække opmærksomheden.

De fleste mennesker holder deres telefon lodret (stående), og derfor anbefaler Facebook at du uploader videoer i en firkantet udgave (1:1) eller vertikale udgaver (4:5, 2:3 og 9:16), for at optimere mod både computer og mobil.

En anden væsentlig faktor er at holde videoer på maksimalt 15 sekunder og at best practice, er videoer der både virker med og uden lyd. Her er det også vigtigt, at du gerne skal kunne fange brugernes opmærksomhed i løbet af de første 2-3 sekunder. En god og lavpraktisk måde at teste det på, er at starte din video, for at pause den efter 2-3 sekunder – Har du selv fanget budskabet i din video på den tid, så er der størst chance for succes.

Facebook har nogle standard krav til videoer:

  • Upload altid videoer i den størst mulige opløsning
  • Vælg .MP4 eller .MOV formater
  • Filerne må ikke fylde mere end 4GB

Jeg vil gerne give dig et par gode råd med på vejen til at lave de perfekte videostørrelser på Facebook og Instagram – Derfor har jeg valgt at dele det op i 3 forskellige kategorier herunder.

Videostørrelse til Facebook – Nyheder, stories, instream, lynartikler og audience network:

På de ovennævnte platforme er her hvor du har flest muligheder for at lege med de forskellige videostørrelser og formater indenfor Facebook familien.

Når du laver videoer er der nogle gode råd fra Facebook til hvordan du optimere dine videoer for bedst mulige resultater.

Facebooks anbefalede videostørrelse: minimum 1280 x 720 pixels (16:9)

Til horisontale videoer er minimumskravet 600 x 315 pixels (1.9:1) og kvadratiske videoer er 600 x 600 minimum størrelsen (1:1).

Teknisk mulige videoformater:
Liggende/horisontal (16:9), Kvadratisk (1:1), Stående (4:5), Stående (2:3) og Fuld Stående/vertikal (9:16)


Krav til videolængde: Minimum 1 sekund og maksimalt 240 minutter.

Vores anbefaling: Lav videoer med en længde på højst 15 sekunder – bemærk, at videoer til instream annoncer iøvrigt også kun må være mellem 5 og 15 sekunder.


På Instagram er det ikke helt de samme formater der skal bruges til at lave videoannoncer. Modsat Facebook kommer du aldrig til at vende din telefon horisontalt for at se videoer – her foregår alt med en stående telefon – også kaldet vertikalt.

Videostørrelse til Instagram feed (nyheder):

Sponsorede opslag fletter sig ind i mellem de almindelige opslag på Instagram feedet. Når brugerne scroller ned gennem feedet, går det betydeligt hurtigere end på andre platforme. Og i modsætning til stories, skal du som udgangspunkt fange opmærksomheden i løbet af det første sekund.

Her er den anbefalede videostørrelse: 600 x 600 pixel (1:1)

Til horisontale videoer er minimumskravet 600 x 315 (1.9:1) og til vertikale videoer er det minimum 600 x 750 pixels (4:5)

Teknisk mulige videoformater:
Liggende/horisontal (16:9), Kvadratisk (1:1) og Stående (4:5)

Instagrams krav til videolængde: Minimum 1 sekunder og maksimalt 120 sekunder.


Vores anbefaling: Lav videoer med en længde på højst 15 sekunder. Du har ikke specielt lang tid til at holde opmærksomheden i. Vil du lave en længerevarende video, så hold den under 60 sekunder.


Videostørrelse til Instagram Stories:

Instagram Stories er fuldskærmsannoncer, som vises i et stående format mellem de stories som brugerne selv ligger på Instagram i op til 15 sekunder. Det giver en helt anden brugeroplevelse end på de andre platforme, fordi det fylder hele skærmen.

Her er den anbefalede videostørrelse: mindst 1080 x 1920 pixel (Stående/Vertikal 9:16)

Teknisk mulige videoformater:
Liggende/horisontal (16:9), Kvadratisk (1:1), Stående (4:5) og Fuld Stående/vertikal (9:16)


Krav til videolængde: Mindst 1 sekund. Optimalt er 15 sekunder, men maksimal længde er 60 sekunder. (bemærk, det kræver en handling fra brugeren for at kunne se alle 60 sekunder, da stories normalt kun er 15 sekunder)

Vores anbefaling: Højst 15 sekunder og lav videoer i Fuldstående/vertikal (9:16) for bedste brugeroplevelse.

Husk at efterlade ca. 250 pixels i top og bund tom, så det gør plads til brugernavnet i toppen og Call To Action i bunden.

Se den fulde diagramoversigt på Facebook her

Billedestørrelser til Facebook og Instagram

Har du helt styr på billedestørrelser til Facebook og Instagram? Ellers kan du finde de rigtigte dimensioner her.

Find ud af om vi er det rette match for din virksomhed

Skriv dig op og bliv kontaktet - så tager vi en helt uforpligtende dialog.