Guide til Google Display Bannere

Google Display Bannere bruges til annoncering og vises på mere end to millioner websites. For at lave et godt display banner, skal du blandt andet inddrage call to action, matche annoncen med landingssiden, kommunikere tydeligt og bruge faste billedstørrelser.

Af Line Maria Nielsen, SEM Specialist

 

Displayannoncer giver dig mulighed for at oprette meget målrettede kampagner ud fra din viden om dine kunder, fx. interesser eller demografiske oplysninger. Brug af billeder i Google Display annoncering er samtidig en visuel måde at tiltrække kunderne på, hvor dine annoncer viser dit brand, ydelse eller produkt.

Jeg har her samlet nogle forskellige elementer, som du med fordel kan inddrage, når du skal lave bannere til din Displayannoncering. Desuden finder du også mål på de bannere, der kan bruges i annonceringen.

Call to action (CTA)
Et call to action opfordrer brugeren til at foretage en handling. Det fortæller brugeren nøjagtigt, hvad du gerne vil have dem til og hvad de kan forvente, når de klikker videre til dit website. Et CTA kan fx være en knap med en opfordring til handlinger som Køb her, Læs mere, Få gratis prøvetime, Download nu osv.

 

 

Pas på Banner Blindness
Den enkelte bruger eksponeres gennemsnitligt for op mod 4000 reklamer hver dag og er derfor blevet ret gode til at filtrere alt der er irrelevant og uinteressant fra. Derfor er det vigtigt at dine bannere både skiller sig ud og ikke ser alt for “reklameagtige” ud.

Pas på stavefejl
Hvis der er stavefejl i teksten kan det hurtigt komme til at give et sjusket og uprofessionelt udtryk. Husk derfor at give teksten på dine billeder og call-to-actions et ekstra tjek.

 

 

Match med relevant landingsside
Det er vigtigt at tænke landingssiden ind i produktionen af bannerne, da det er essentielt at denne stemmer overens med det, der bliver lovet på banneret. Hvis ikke banneret holder hvad det lover, er den besøgende hurtigt væk igen, og du har spildt dine annoncekroner på at betale for klik, der aldrig bliver til noget. Sørg samtidig for at opsætte en landingsside, der er optimeret til konvertering.

Husk logo
Husk at få dit virksomheds logo og eventuelt motto/slogan med på banneret, så det bliver tydeligt, hvem der er afsender. Det er med til at øge brand awareness for din virksomhed.

Brug relevante farver
Brug farver og grafik der stemmer overens med den side brugeren lander på, når der klikkes på banneret. Grafikken skal desuden være relevante for din virksomhed.

Kommuniker tydeligt hvad du vil have brugeren til at gøre
Brugeren skal ikke være i tvivl om, hvad du ønsker han eller hun skal gøre. Fortæl derfor tydeligt, hvilket udbytte der er ved at klikke på banneret samt hvad der kan forventes af den landingsside, man kommer til efterfølgende.

 

Grafik til Google Display Bannere

 

Blikfang – billeder og baggrunde
Dette aspekt er nok noget af det vigtigste da det er det der skal “fange” øjet. Det er essentielt at billeder, tekst og logo komplementerer hinanden på en god og sammenfattende måde.

Eksempel på Google Display banner

 

Bannerstørrelser

Her får du et overblik over, hvilke størrelser dine Google Display bannere skal have til ikke-animerede og animerede billedannoncer.

Mål på bannere til ikke-animerede billedannoncer

De formater du kan bruge til ikke-animerede billedannoncer er GIF, JPG, PNG med en maks størrelse på 150 kb. Med hensyn til bannerstørrelser findes der en række forskellige. Vi har dog fundet frem til nogle formater, som dækker størstedelen af de bannerannoncer, der bliver vist:

Green.Clicks bannerstørrelser

120×600, 160×600, 200×200, 240×400, 250×250, 300×1050, 300×250, 300×600, 336×280, 468×60, 728×90, 930×180, 970×90.

Her får du desuden den fulde liste over bannerstørrelserne:

Kvadrat og rektangel
200 × 200 Lille kvadrat
240 × 400 Lodret rektangel
250 × 250 Kvadrat
250 × 360 Tredobbelt bredformat
300 × 250 Inline-rektangel
336 × 280 Stort rektangel
580 × 400 Netboard

Skyskraber
120 × 600 Skyskraber
160 × 600 Bred skyskraber
300 × 600 Halvsidesannonce
300 × 1.050 Stående

Resultattavle
468 × 60 Banner
728 × 90 Resultattavle
930 × 180 Topbanner
970 × 90 Stort leaderboard
970 × 250 Opslagstavle
980 × 120 Panorama

Mobil
300 × 50 Banner til mobil
320 × 50 Banner til mobil
320 × 100 Stort mobilbanner

Mål på animerede billedannoncer

Til de animerede billedannoncer skal du bruge .GIF filer på 150 kb eller derunder. Her er billedformaterne følgende:

Kvadrat og rektangel
200 × 200 Lille kvadrat
240 × 400 Lodret rektangel
250 × 250 Kvadrat
250 × 360 Tredobbelt bredformat
300 × 250 Inline-rektangel
336 × 280 Stort rektangel
580 × 400 Netboard

Skyskraber
120 × 600 Skyskraber
160 × 600 Bred skyskraber
300 × 600 Halvsidesannonce
300 × 1.050 Stående

Resultattavle
468 × 60 Banner
728 × 90 Resultattavle
930 × 180 Topbanner
970 × 90 Stort leaderboard
970 × 250 Opslagstavle
980 × 120 Panorama

Mobil
300 × 50 Banner til mobil
320 × 50 Banner til mobil
320 × 100 Stort mobilbanner

Animationslængde og -hastighed

  • Animationslængden må ikke overskride 30 sekunder
  • Animationer kan loopes, men de skal stoppe efter 30 sekunder
  • Animerede GIF-annoncer skal være langsommere end 5 FPS

Sæt annoncerne i gang

Når du har overvejet alle ovenstående aspekter er du faktisk ved at være klar til at begynde at producere bannere til dine Google Display Bannere.

Når du har valgt et format og din grafiker har lavet bannerne, kan du oprette dine annoncer og vælge, hvor de skal vises. Angiv desuden dit budget for, hvad du ønsker at bruge på at tiltrække dine potentielle kunder. Husk efterfølgende at blive ved med at optimere og måle annoncernes resultater, så du kan nå dine mål.

Hos Green.Click har vores grafikere stor erfaring med bannerproduktion, så kontakt os på 70 230 540 eller support@greenclickmedia.dk, hvis du har brug for hjælp til dine bannere.

 

Nyheder om SEM, SEO og SOME

Lad os styrke din online position!

Få et tilbud på telefon 70 230 540