Planlæg din annoncering for Black Friday – og sælg mere!

Er du klar til Black Friday? Hvis ikke, bør du gå i gang med planlægningen allerede nu. Det giver både mulighed for øget indtjening på dagen og mere luft i budgettet.

Af Jesper Bundgaard Jensen, Strategic Media Advisor

Black Friday er den sidste fredag i november, så det har måske ikke højeste prioritet på din dagsorden lige nu. Men det kan faktisk godt betale sig at starte planlægningen allerede nu. Så derfor giver jeg dig her et indblik i, hvilke fordele du opnår ved at gå i gang tidligt, og hvordan du får succes med denne store e-handelsdag. Du kan også hente vores gratis guide til, hvordan du bedst planlægger din Black Friday nederst her på siden.

 

Skab trafik på dit website

Sæt gang i annonceringen allerede nu, så du får en masse trafik ind på dit website. Dén trafik kan du så bruge til at lave remarketing i forbindelse med Black Friday.

Fra midten af september til og med slutingen af oktober er auktionerne på både Google Ads og Facebook desuden meget billigere end de er i november. Så der kan også være en økonomisk fordel i at starte tidligt. Mange annoncører går ofte først går i gang med deres Black Friday annoncering i november. Så hvis du starter nu, har du færre at konkurrere med, og du når ud til flere potentielle kunder for et mindre budget.

 

Sælg mere på Black Friday

 

På Google Display kan du vha. det såkaldte “Affinity Audiences” nå ud til din målgruppe ud fra deres onlinehandlinger. Her kan du finde brugere, som via deres onlinefærden over en længere periode, har udvist interesse for det segment, dine kunder befinder sig i.  

Som vist nedenfor kan du f.eks. målrette mod “shoppere”. Ud fra denne data kan der laves forskellige lister, som viser de personer, der har besøgt din side eller har tilføjet noget til kurven, men ikke gennemført ordren. Disse besøgende kan du så bruge i dine remarketinglister til Black Friday. Du skal altså ikke kun markedsføre dig mod helt nye målgrupper i november, men har også mulighed for at rette din markedsføring mod brugere, som allerede har vist interesse for dit produkt.

 

Black Friday annoncering

 

Du kan ligeledes lave en remarketing kampagne op til Black Friday, hvor du informerer disse besøgende om din kommende Black Friday kampagne. Det er igen billigere end at gøre det på selve dagen.

 

Målret dine kampagner til de rigtige enheder

Tidligere kom op mod 50% af alle søgninger, der relaterede sig til Black Friday, fra mobilenheder og tablets. Derfor er det afgørende for effekten af dine kampagner, at du tager højde for dette og også tilpasser formatet for billeder og videoer til mobil.

 

Specificér dine søgeord

Vær opmærksom på, hvilke søgeord, du bruger. Det viser sig nemlig, at den måde brugere søger på under Black Friday er meget specifik i forhold til kategori og produkt samtidig med at graden af brandsøgninger er mindre.

Forbrugerne venter ofte til Black Friday med at gennemføre deres køb, og mange har endda lavet lister over specifikke produkter, som de er på udkig efter på tilbudsdagen. Det vil naturligvis også afspejle sig i deres søgninger, og det kan altså betale sig at være specifik i annoncerne ift. kategori og produkt i dine søgeord.

 

Black Friday eller Cyber Monday?

Oprindeligt hed det sig, at Black Friday var tilegnet de fysiske butikker, mens Cyber Monday rettede sig mod websites. I Danmark kan Cyber Monday dog endnu ikke måle sig med Black Friday. Men danske websites, og ikke mindst shoppere, har derimod taget Black Friday til sig.

Vi ser fortsat et stigende salg på Black Friday i Danmark, hvorimod lande som Argentina og Chile har størst online salg på Cyber Monday. Sidste år kunne vi også se, at mange udnyttede hele weekenden, og kaldte det for Black Weekend. Google har frigivet nogle tal fra 2016, der viser salget på markedet i UK fordelt over hele weekenden, inklusiv Cyber Monday. Her så det ud som følger:

 

Sælg mere på Black Friday

 

Gør noget EKSTRA ud af Black Friday i år 

De seneste par år har vi vores kunder haft stor succes med at lade os tage os af annonceringen “live” under hele Black Friday. Det betyder, at vi sidder her til kl. 00.00 og løbende foretager justeringer, som gør at kunden får mest muligt ud af Black Friday.

Vil du høre mere om vores Black Friday pakker, så meld dig til her, eller kontakt mig direkte:

 

Jesper Bundgaard Jensen
Strategic Media Advisor
Direkte +45 69 13 46 84
jbj@greenclickmedia.dk

jbj-media-advisor-1

Vil du have mere?

Så hent vores gratis måned-for-måned oversigt, som du kan bruge når du planlægger din annoncering op til Black Friday. Udfyld felterne nedenfor, så sender jeg den direkte til din indbakke.

Black Friday måned-for-måned oversigt